Winner

Anya, te ugye tudod, hogy az aranymedáljaim hamisak?
Ó, nem számít, ugye?
Nem, mert szép fémyesek.
Igen.
És én mindig nyerek.
Mindig?
Igen. Az én fejemben mindig nyerek.

Mor, du ved godt mine guldmedaljer er falske?
Det gør ikke noget?
Nej, fordi de skinner fint, ikk’?
Ja.
Og jeg vinder jo altid.
Hm. Altid?
Ja. I min verden gør jeg.
#szekelygyermek

Fra Matthias/Mátyástól/From Matthias

Matthias: Mor, jeg har lavet denne til dig. Den er knækket, men det er lige meget, fordi du ved godt jeg synes du er supersej.

Mátyás: Anya, ezt neked csináltam a suliban. El van törve, de ugye nem számít, ugyis tudod, hogy azt gondolom, hogy szupervagány vagy. 

Matthias: Mother, I’ve made this for you, at school. It’s broken, but it doesn’t matter. You know very well that I think you’re supercool, right?

Pillow talk

Matthias: Mor, jeg tror på gud nogle gange.
Mig: Ja?
Matthias: … altså da vi spillede stikbold, så Muhammed har bedt hans tyrkiske gud og ramte Hassan. Så jeg tror på nogle af guderne.
Mig: Det er også vigtigt at tro på sig selv, Matthias.
Matthias: Ja, helt klart. Fordi hvis ikke jeg troede på mig selv, hvad skulle jeg ellers gøre med mit hjerte?
Mig: Lige præcis.
Matthias: Og jeg tror på kærlighed. Gør du også det?
Mig: Ja, det gør jeg. Sov godt, Matthias.
Matthias: Sov godt, mor.

&&&

Mátyás: Anya, én néha hiszek az istenben. 
Én: Igen?
Mátyás: … amikor labdáztunk, Muhammed imádkozott a török istenükhöz, hogy nyerjen, és sikerült kiütnie Hassant. Egypár istenben ezért hiszek.
Én: Mátyás, az is fontos, hogy saját magadban is higgyél.
Mátyás: Persze, így van. Mert ha nem hinnék magamban, mit kezdenék a szívemmel?
Én: Pontosan.
Mátyás: Én a szeretetben is hiszek. Te is?
Én: Én is. Aludj jól, Mátyás.
Mátyás: Aludj jól, anya.

When my heart is filled with an ocean of sunshine

Matthias, efter frokost: Mor, du er lige så sød og smuk som en sommerfugl. Og ved du hvor mange der i procenter at du er dum? Nul procent. Og jeg elsker dig hunder millioner procenter. 

Mátyás, ebéd után: Anya, olyan szép és kedves vagy mint egy pillangó. És tudod hány százalékod buta? Nulla. És én százmillió százalékban szeretlek. 

Matthias, after lunch: Mother, you are just as nice and beautiful as a butterfly. Do you know how many percent of you is stupid? Zero! And I love you 1 million percent. 

Born strong and ready

Mig: Er I klar?
Matthias: Mor, jeg er født stærk OG klar!

Én: Na, megvagyunk, mindenki kész van?
Mátyás: Anya, én így születtem: erősnek, és mindenre kész!

Me: Are you ready?
Matthias: I was born strong and ready, mother.

(not) Jinxing it

7:45, og alle er klar, med tøj på, børnene har socker, jakker, huer, vanter og støvler på, madpakken er klar i turtasken, jeg har husket drikkedunk, og vi har endda 15 minutter til at komme i skole. Ingen græder eller skindes, ingen er besværgelig eller træt og vanskelig.
Mig (reflekterende, mest til mig selv): “Nej, hvor er det dejligt, vi stod op tidligt, og alle er klar, vi er afslappede, solen skinner, sikke en dejlig morgen, synes I ikke?”
Matthias (lidt bekymret): “Mor, jeg tror ikke det er så smart at du nævner det. Hvad så hvis det holder op?”
P.S. Det gjorde det ikke.

Reggel 7:45. Mindenki be van csomagolva, fel van öltözve, gyerekeken zokni, cipő, sapka, kesztyű, a tízórai a táskájukban, még a vizespalack is eszembejutott, és még egy negyedóránk is van. Senki sem zsémbes, fáradt, nyűgös, senki nem civakodik, mindenki kipihent és kiegyensúlyozott. Még a nap is süt az amúgy szürke és nyirkos dán reggelben.
Én (hangosan nyugtázva): – Nahát, milyen csodás reggel, mindenki kész, csend és béke, nap is kisütött, aki korán kel az aranyat lel, látjátok?
Mátyás (kissé aggódva): – Anya, szerintem ne mondd hangosan, még a végén minden megváltozik.
U.I. Változatlanul szép reggelünk volt.

7:45 AM: Leaving the house 10 minutes earlier than we usually do. Both children have clothes, jackets, socks, hats, gloves on, lunch box in their backpacks, everybody is kind, nobody is whining, arguing, bickering, irritating.
Me (reflecting, mostly to myself): “Isn’t it nice we are all up early and prepared, we’re not stressed, nobody is fighting or crying. We’re in time, everybody is relaxed, the sun is shining, what a wonderful morning.”
Matthias: “Mother, I do not think it is very clever of you to mention it. You might jinx it.”
P.S. I didn’t.

A real man

På vej ned til at købe slik.
Mig: “Matthias, hvorfor har du ikke jakke på, ligesom Oliver?”
Matthias: “Fordi jeg er en ægte mand, mor.”

Leugrottunk édességért, a szomszéd gyereken kabát. Mondom a fiamnak:
– Mátyás, rajtad miért nincs kabát, mint Olivéren?
Mire Mátyás:
– Mert én egy igazi férfi vagyok, anya.

A quick corner-shop visit for candy.
– Matthias, where’s your coat? Oliver has put his on, why haven’t you put on yours?
– Because I am a real man, mother.

Wherein I get sparkly diamond tattoos

img_1310

“Mor, jeg har tegnet dig i en bikini. Med langt hår, og dejlig blød mavse uden baby indeni med stjernetatoverninger i glimmer og med de der øjne på babserne og med hjerter fordi jeg elsker dig. Så står da mit navn, Izabel, 5 år, næsten 6 faksisk. Så kan du huske det, ikk’? Og far, fordi det er esterårsferie og I kysser meget og ajbejder ikke på telefonen. Og vi spiste på voksencafé uden Matthias og jeg er superglad. Hej hej.”

On motherhood

I woke up humble and packed my son’s lunchbox. He watched my controlled movements, slicing the pears and carrots with a sharp chef’s knife, then send a work-related email and comb my daughter’s hair. All within what must have been 3 minutes. He tilted his head while putting his shoes on, and reflected, mostly to himself: “I don’t ever want a step-mother.” Then he quickly added, reassuringly: “or step-father”.