Jackie Chan breakfast

Mig, kl 11: Godmorgen, Matthias! Har du sovet godt? Er du sulten?

Matthias: Godmorgen, mor. Jeg er sulten.

Mig: Kunne du tænke dig lidt morgenbrød?

Matthias: Tja… der er intet smør?

Mig: Jeg går lige og køber smør.

Matthias: Mor, har vi ris?

Mig: Øh… ja?

Matthias: Må jeg bede om lidt ris?

Mig: Til morgenmad? I don’t see why not.

Matthias: Cool. Vi spiser Jackie Chan morgenmad.

The Prince of Dry Wit

Et spil virker ikke for Matthias.

Jeg kommer ind og checker.

Det er serveren, der ikke er til rådighed lige nu, forklarer jeg.

Fine! – svarer han, på engelsk.

‘Fine’ as in ‘Everything is awesome’? – spørger jeg.

More like… the opposite, svarer han.

#ThePrinceOfDryWit

Superhero

Mor, ved du hvad? Det har været meget sjovt hos Victoria. Vi legede vi var superhelte. Eva var den der kunne styre vejret og lave bomber, Victoria var chefen fordi hun er bedst og jeg var sådan kreativ der skulle finde på farlige ideer. Og den der kunne prutte højst fordi måske hvis en børnelokker kom så kunne jeg jage ham væk. #børnmedsuperkrafter

About tooth fairies, god and ponies – on the pragmatic side of life

Mor, findes der tandfeer?
Hmmmmm.
Kom nu, sige sandheden.
Det er sådan en hyggelig ting, Izabel. Ligesom Julemanden. Og Gud. Og My Little Pony. Sådan fantasiverden.
Ja, mor, men findes de eller findes de ikke? Er det dig der skrev kortet om at hun var syg og det er derfor hun blev forsinket?
Hmmmm. Ja. Men du må ikke sige det højt. Så er jo fantasiverdenen væk.
Så, findes de ikke?
Far: Izabel, det dårlige nyhed er, at de ikke findes. Det gode nyhed er: der er flere af dem i dette hus. Godnat.

Izabel, the fixer

Mor, er vi rige?

På mange måder ja, Izabel.

Men vi er jo ikke rige fordi vi har ikke råd til at købe sådan et kæmpestor juletræ, ikk’?

Izabel, det et ikke højden af juletræt der er vigtigt.

Det er lige meget mor, jeg fikser det.