Fra Matthias/Mátyástól/From Matthias

Matthias: Mor, jeg har lavet denne til dig. Den er knækket, men det er lige meget, fordi du ved godt jeg synes du er supersej.

Mátyás: Anya, ezt neked csináltam a suliban. El van törve, de ugye nem számít, ugyis tudod, hogy azt gondolom, hogy szupervagány vagy. 

Matthias: Mother, I’ve made this for you, at school. It’s broken, but it doesn’t matter. You know very well that I think you’re supercool, right?

Parenting anno 2017

Matthias: “Mor, X har kradset mit hånd i dag i skolen. Med vilje.” Mig (vokset op med székely pædagogik): “Har du knaldet ham én?”

Matthias: “Nej, mor. Det gjorde jeg ikke, fordi jeg er en god ven.” 

Far: “Tog du dit tush og skrev “røv” på panden på ham?”

Matthias: “Ej far, det gør man ikke. Jeg spurgte ham bare hvorfor han gjorde det. Og så sagde han at han ved det ikke. Så gik vi videre.” 

Mig: “Er I så venner igen?” 

Matthias: “Nej. Han er en dårlig ven. Jeg skal ikke være venner med ham.”

Vi kiggede på hinanden og konkluderede at vores søn navigerer verden fint og at vi er for gamle til at være forældre i 2017.